Det var der. Inden længe havde Carl Hector meldt sig på banen. En ung mand på 21 år, som til daglig var ansat som kommis. Og så elskede han kød. Han sagde til Politiken: “Jeg nægter ikke, at jeg sætter pris på en bøf med løg, en kotelet eller forloren skildpadde.”
Den store duel var nu linet op: Bøffen mod Bananen. Sådan titulerede Politiken selv de to kombattanter.
“Det er ikke blot kamp mellem to sportsmænd, det er kamp mellem to opfattelser, to livsanskuelser,” skrev avisen 24. juni og fortsatte: “I morgen kl. 10 minutter i 7 starter de to kække mænd, der i deres skjold fører bananens og bøffens mærke”.
Det var ikke længere bare en lille note. Nu var det forsidestof. Over hele landet fulgte avisens læsere med spænding duellen.
Satsede på saftige bøffer
Dagen efter satte bøffen og bananen ud fra Akademisk Boldklubs baner på Tagensvej. De løb over Rådhuspladsen og videre ud af København i sydlig retning.
Ruten gik over Køge til Vordingborg, Næstved, Slagelse, Kalundborg, Roskilde, Frederiksværk, Helsingør og tilbage til København. Sjælland Rundt. Og så forfra, én gang til. Over 800 kilometer i alt skulle de to løbe. Følgecyklister skulle sørge for bananer og æbler til Breckvoldt, mens Hector satsede mere på at få en saftig bøf i ny og næ på de kroer, han kom forbi.
Breckvoldt tog føringen med det samme. Bananen løb igennem, mens bøffen satsede på noget, der mindede mere om kapgang. Han satsede på udholdenhed frem for fart. Mens Bananen lå og sov i Køge efter sin første etape, stavrede Bøffen stille og roligt forbi og fortsatte helt til Vordingborg.
Bøffen gik hele natten. Da han næste dag lå og sov i Vordingborg, løb Bananen forbi uden for vinduet og tog igen føringen.
Men Bananen havde et problem. Allerede da han den første aften var kommet frem til Køge, var hans fødder fyldt med store vabler. Før den store udfordring havde han bestilt fem par helt nye sko hos en skomager i København. Han lod journalisterne forstå, at han forventede at slide dem alle op. Bananen valgte altså at løbe i helt nye sko, som ikke var løbet til, og så havde han oven i købet valgt en model med tynde lædersåler. Bøffen, derimod, havde solide vandrestøvler med tykke såler.
Vablerne var slemme, men Bananen bed tænderne sammen. Han kæmpede sig til Næstved, hvor han tog en overnatning.
Igen overhalede Bøffen, som nu nåede helt til Kalundborg. Kødspiseren begyndte for alvor at trække fra.
Bananens problemer blev kun større. På sin næste løbetur kunne han ikke nå helt på omgangshøjde med Bøffen. Og da han dagen efter nåede frem til Kalundborg, var Bøffen allerede på vej videre.
Måtte tage aftentoget hjem
I Kalundborg kom en læge forbi og så til Bananen. Politiken skrev om det i et par telegrammer:
“Kalundborg, søndag 10.55: Ved ottetiden ankom Hr. Breckvoldt til Kalundborg Hotel, dygtig og træt og meget medtaget efter det lange løb i den tidlige morgen. Hans puls steg til 70, og såvel lunger som hjerte fungerede normalt. Fødderne var derimod ikke i den bedste stand, idet de var meget ophovnede. Han havde under løbet spist 1½ appelsin, 1 æble og 1 banan samt drukket 1 glas vand. Det havde blæst temmelig stærkt, ligesom vejret havde været meget tåget. Umiddelbart efter ankomsten gik Hr. Breckvoldt til sengs og sov de retfærdiges søvn. Han skal vækkes imellem 4 og 5 i eftermiddag og agter derpå straks at begive sig til Holbæk.”
Sådan skulle det ikke gå. Timer senere, klokken halv syv om aftenen, fulgte et nyt telegram:
“Breckvoldt har opgivet væddeløbet på grund af, at hans fødder er stærkt ophovnede og fyldte med sår. Læge H. Møller har udstedt en lægeerklæring gående ud på, at hans fødder er meget dårlige, så at han ikke ville kunne fortsætte turen.”
Slukøret måtte Bananen tage aftentoget hjem til København. Bøffen, derimod, fortsatte ufortrødent. Dog besluttede han sig for at nøjes med at løbe Sjælland rundt en enkelt gang.
Mens en skuffet Breckvoldt sad i aftentoget på vej hjem, fik Hector sig en bøf og en portion rabarbergrød på Svinninge Hotel. ”Et stort nederlag for vegetarismen,” skrev Politiken dagen efter.
50.000 tilskuere heppede på Bøffen og Bananen
“Spis bare bananer, men efter bøf!”
Sådan stod der på et af de bannere, en gruppe unge slagtersvende stod med i vejkanten ved Valby Bakke i 1931.
Der var gået 23 år, siden Hector og Breckvoldt som Bøffen og Bananen havde løbet om kap på de sjællandske veje. Debatten mellem kødspisere og vegetarer var ikke kølnet i de mellemliggende år. Snarere tværtimod. En af de fremmeste fortalere for en kødfri kost var lægen Mikkel Hindhede, en af de mest markante stemmer i kostdebatten i de år. Hindhede var med til at puste til den ild, som fik Politiken til at genoplive væddeløbet mellem Bøffen og Bananen i 1931.
Det hele begyndte med, at en slagtermester Randrup havde holdt et radioforedrag om kød. Her påstod han, at mennesker måtte have kød, fordi kød gav styrke. Mikkel Hindhede reagerede straks. Han udfordrede slagtermesteren til duel. Hindhede ville ikke selv stille op til dysten, men det ville hans berømte laboratoriekarl Frederik Madsen.
Madsen var manden, der gjorde det muligt for Hindhede at prøve sine teorier om kost af i praksis. Han blev udsat for adskillige forsøg i Hindhedes laboratorium, og han var i lange perioder på strenge diæter, hvor han fx kun måtte spise margarine og brød.
Nu skulle han dyste mod kødspiseren Randrup. Denne gang en duel på cykel. Randrup og Madsen skulle cykle fra Valby Bakke til Roskilde og retur. En noget mere overkommelig omgang end 23 år tidligere rent sportsligt. Som folkelig begivenhed gik det til gengæld helt amok.
“Næppe nogensinde tidligere har Roskilde Landevej bølget af mennesker som til løbet mellem Bøffen og Bananen i går,” skrev Politiken. – “Det er næppe for meget sagt, at 50.000 tilskuere overværede det mest spændende cykelløb, der er kørt i Danmark.”
I tiden op til løbet skrev avisen spalte op og spalte ned, og optakten til løbet var i avisen kædet tæt sammen med tidens generelle debat om kost, sundhed og det gode liv. Læserne kunne også følge med i, hvordan de to havde forberedt sig til løbet. Madsen spiste bananer i lange baner, mens Randrup undtagelsesvist droppede spiritus og tobak.
Den 7. juni kl. 11.03 lød startskuddet.
“Der åbnede sig en kile mellem de to tætte mure af mennesker, og så spurtede de to cyklister ud ad Roskilde Landevej. Madsen i knæbenklæder og løs manchetskjorte, Randrup i hvid kittel og lange, sorte benklæder,” skrev Politiken.
Det regnede, men folk blev stående. Hele vejen fra København til Roskilde stod der tilskuere og jublede. Der var medvind hele vejen til Roskilde, og de to ryttere holdt en god fart og fulgtes ad. Mikkel Hindhede sad i en kontrolbil, der fulgte Bananen tæt hele vejen. Randrup blev ledsaget af en bil med slagtermestre fra København. De havde efter sigende udlagt depoter med bøffer undervejs på ruten. Madsen måtte derimod nøjes med den banan og en kop kærnemælk, som Hindhedes barnebarn stod klar med i Roskilde.
På vej tilbage mod København var der strid modvind. Da de nærmede sig målstregen, var det stadig helt tæt, og der udbrød lidt af et kaos.
Bøffens tilhængere sluttede sig sammen om ham, før han var kommet over målstregen. De løftede ham af cyklen og bar ham i guldstol det sidste stykke over stregen.
Samtidig røg bananen i asfalten. En bakkende bil ramte ham, så han styrtede. Han kom dog hurtigt op igen og kunne trille over stregen.
Den officielle tid fortalte, at Bøffen var kommet i mål to sekunder før Bananen.
Ligesom i 1908 havde vegetarismen tabt.
***
Hele historien om Bøffen og Bananen bliver fortalt i et afsnit af podcasten Vild Historie. De to værter har besøg af historiker Dorthe Chakravarty, som er forfatter til bogen ’Husmor i en rationeringstid’.
Citater er omskrevet til nudansk.
Kilder:
Diverse udgaver af Politiken 1908 og 1931.
‘Kampen mellem Bananen og Bøffen – Kost, krop og sundhed primo 1900’ af Per Jørgensen.
