Min bog om Love Shop, som udkom for snart 11 år siden, har aldrig eksisteret som lydbog. For nylig besluttede jeg mig for at gøre noget ved det. Jeg gik i studiet og lagde stemme til Himmelflugt og højdeskræk.
I den anledning deler jeg her et lille uddrag fra bogen.
Den trykte bog kan stadig bestilles gennem din lokale bogshop, online-boghandler eller direkte hos mig. Lydbogen kan høres på Mofibo, Saxo og andre platforme, og den skulle også gerne snart være tilgængelig på bibliotekernes tjeneste e-Reolen.
Enjoy!
--
København 1990
Han stod med båndet i hænderne. Lod fingrene glide hen over det. Holdt det op mod lyset og betragtede det. Umiddelbart lignede det ikke en genstand af høj værdi. To stykker plastik støbt om et smalt magnetbånd, der sad viklet om to hvide tandhjul. Et kassettebånd med simpel håndskrift på.
Men for 25-årige Jens Unmack fik netop dét kassettebånd hjertet til at slå hurtigere. Det var hans drømme, der gemte sig inde i det bånd. Viklet op omkring de to hvide spoler lå alt det, han havde arbejdet for, siden han var kommet til København otte år tidligere.
På en fabrik et eller andet sted i verden var maskinerne i fuld gang med at presse vinylerne og fremstille cd’erne. Det var februar, og Love Shops debutalbum 1990 skulle udkomme få måneder senere. Et kærlighedsbarn. Frugten af venskabet og samarbejdet med Hilmer Hassig, som han tilfældigt var stødt på i en pladebutik på Strøget i København i 1983.
Den sidste tørn var blevet taget få uger tidligere, da Jens og Hilmer havde været i Stockholm for at mikse albummet færdigt sammen med superproduceren Stefan Glaumann. I den hårde svenske frost havde de knoklet med at få de sidste detaljer på plads. De havde boet på et usselt hotel på Drottninggatan tæt på det sted, hvor Olof Palme få år tidligere var blevet skudt ned efter en biograftur. For Jens havde det mest været ventetid. Det var Hilmer, der trykkede på knapperne. Det var ham, der vidste, hvordan man gjorde den slags.
Nu var der kun tilbage at vente på den dag, resten af Danmark kunne få det her at høre. Indtil da kunne Jens gå rundt og lytte til det kassettebånd med det færdige resultat, som pladeselskabet havde givet ham.
Han satte det i båndoptageren og trykkede play. Sang for sang lyttede han albummet igennem. Igen fik han den der følelse i mellemgulvet. Den var der sgu. Albummet var blevet fantastisk. Fuldstændig som det skulle være. Han lukkede øjnene og tog følelsen helt ind. Forsøgte at holde fast i den. Han havde det, som om hans bryst skulle sprænges af stolthed. Nu skulle hele verden få at se, hvad han kunne. Alle dem hjemme i provinsen, der havde syntes, han var for mærkelig. Alle de indspiste i det københavnske punkmiljø, der aldrig helt havde accepteret ham. Og ikke mindst Louise, hans kæreste, som han havde mødt året før. Hun havde måttet lægge øre til al hans snak om, hvordan han skulle være popstjerne og lægge hele verden ned. Når altså bare lige det der album kom ud.
Og nu var det her. Det fandtes. Han stod i sin lejlighed på Gammel Kongevej og lyttede til det. Og mens februars alt for tidlige mørke lagde sig knugende over byens tage, lod han sig fylde med visheden om, at der var lysere tider på vej. Han skulle bare trykke på play.
Nu tændes himlens dybe glød
Og natten kommer fløjlsblød
De drømmende går snart til ro
På mælkevejens stjernebro